Hvilken værdi giver en altan?
Hvorfor overvejer du at få en altan til din lejlighed eller hus? Giver det dig noget ekstra i tilværelsen? Kan en stålkonstruktion monteret på husets facade virkelig ændre menneskers liv?
Til de to sidste spørgsmål er svaret JA! En altan ændrer dit liv og giver noget ekstra i tilværelsen. Hvis du vælger at bruge den!
Blandt vores mange kunder har der været mange tilkendegivelser af, at vores altaner har ændret deres liv. Fra at være indemennesker i et bymiljø, er man blevet til et udemenneske, der følger med årstidernes gang. Altanejere oplever ofte en berigelse af tilværelsen, i form af tættere kontakt til naturen og deres omgivelser. Gårdmiljøer gøres mere menneskelige og naboer kommer hinanden mere ved, i det de deler en udeoplevelse med andre. Børns leg i gården, fuglene og insekternes flugt i luften og et egerns spring i et træ er med til at bidrage med flere positive og anderledes indtryk.
Kort sagt – hverdagens travlhed bliver sat på stand-by, når mennesker vælger at bruge altanen til at slappe af og suge nye indtryk til sig.
Tilbage til det første spørgsmål – hvorfor overvejer du at få en altan? Jeg synes at du skal vælge at få en altan fordi du vil være ude i naturen, være sammen med andre mennesker og i det hele taget få et rigere liv. Det er nemlig præcis det du får, når du vælger et liv med altan.
Har du spørgsmål til værdien ved at have en altan, er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 70 200 418 eller
e-mail mh@altangruppen.dk
Med venlig hilsen
Michael Holm Larsen, Altangruppen